GENERELT OM BOGLISTERNE

I menuen finder du boglisterne fra Ingeniørhøjskolen i Århus, Århus Maskinmesterskole og MARTEC i Frederikshavn.

Listerne indeholder oplysninger om de lærebøger, der bruges på de forskellige afdelinger og semestre.
Ofte er enkelte lister/kurser ikke færdigrevideret inden studiestart, men dette vil ske efterhånden, som vi modtager de sidste oplysninger fra underviserne - og du kan altid læse på listen, om kurset ikke er revideret.


Boglisterne på vores website vil løbende blive opdateret med evt. ændringer.

Bøger

Til semesterstart kan du naturligvis finde alle bøger og kompendier fra boglisterne i TEKNISK BOGLADE.

Vi bestiller bøger hjem i et passende antal, efter hvor mange, vi forventer, vil købe hos os og efter hvor mange, der er tilmeldt. Da dette tal ofte ændres, kan nogle titler kortvarigt blive udsolgt. Vi sørger dog løbende for at efterbestille bøger.

Der tages forbehold for de angivne udgavenr. og ISBN-nr. på boglisterne, da det af og til viser sig, at være en ny udgave vi modtager, når bøgerne kommer hjem kort inden semesterstart -  selvom vi har spurgt forlagene, om der er nye udgaver på vej.
.
Det er også først på dette tidspunkt, at vi ved, om vi kan få leveret det ønskede antal bøger fra forlaget. Hvis vi ikke kan det, kan underviseren evt. vælge en helt anden bog til kurset.

Køber du bøgerne hos os, er du sikker på, at få den rigtige titel og udgave.


Bestilling 
Hvis du vil være helt sikker på at have bøgerne til semesterstart, er det klogt at forudbestille, men du kan selvfølgelig også købe senere.

Du kan forudkøbe her på vores website (bøgerne leveres til semesterstart) - eller du kan reservere ved at ringe eller maile til os.

Vi prøver altid på at lave en fornuftig pris, så der er oftest ikke meget at spare ved at købe andre steder. Nogle bøger kan vi endda sælge til specielle lave studiepriser.







 


Indkøbskurv


Din kurv er i øjeblikket tom.
I ALT
0,00 kr.